onsdag den 25. marts 2009

Dansk-vestindisk historie

På mødet igår var der nogen som spurgte til hvordan man skulle gribe det an, når man havde aner på de dansk-vestindiske øer.

Jeg har fundet frem til Statens Arkivers hjemmeside om dette emne, og den kan ses her.

Tag et kig på siden og se om der ikke er noget som kan bruges. Det ser ud til at der ligger rigtig meget materiale på Rigsarkivet i København.

Der er folketæller fra 1841 og frem til 1911 fra De Dansk Vestindiske øer på Rigsarkivet. De er på mikrofilm.

Der er ingen folketællinger på arkivalieronline for dette område.

Det vil sige at man skal en tur på Rigsarkivet.

På Dansk Demografisk Database er der en lille mulighed. Her kan der nemlig søges på St. Croix, men ikke andre steder.

Mødedatoer for året 2009

Sl%C3%A6gtsforskning%20jpg

Der var enighed om at der skulle være en gruppe i forbindelse med HillerødFrivillighedsCenter som arbejder med slægtsforskning. Det er en åben gruppe, så alle er velkommen.

I 2009 er der møde på følgende datoer i tidsrummet kl. 11.00 – 14.00.

11. maj 2009

22. juni 2009

3. august 2009

14. september 2009

26. oktober 2009

7. december 2009

mandag den 23. februar 2009

Workshop i morgen



Jeg er desværre nød til at aflyse vores undervisning i morgen den 24/2 2009 i Frivillighedshuset i Hillerød. Jeg er meget ked af det, men der er ikke så meget at gøre ved det.

Vi ses næste gang den 24. marts 2009 samme sted.
Denne dag ser vi på hverdan vi skal opbevarer vores gamle papir og fotografier, for at bevarer dem bedst muligt.

Denne dag ville der også være muligt at få hjælp. Så hvis du er gået i stå, eller har brug for et lille skub for at komme videre med din slægtsforskning. Så tag dine ting med, så ser vi på hvad vi evt. kan finde ud af sammen.

tirsdag den 10. februar 2009

Turen til Landsarkivet idag


Turen til Landsarkivet idag den 11/2 2009 er aflyst. Det skyldes sne- og glatteveje.
Vi finder en anden dato.

mandag den 26. januar 2009

Besøg på Københavns Stadsarkiv



Når vi skal besøge Københavns Stadsarkiv, så mødes vi på Hillerød station lidt i 9, så vi kan nå toget mod København 09.02. Vi står af på Hovedbanegården og går resten af vejen.

Det er nødvendigt at tilmelde sig til disse dage.

onsdag 18 marts 2009
tirsdag 28 april 2009

Hvis det er nødvendigt med flere dage, så finder vi ud af det.

Ture til Landsarkivet for sjælland


Landsarkivets adresse er: Jagtvej 10, 2200 København N
Landsarkivet hjemmeside. http://www.sa.dk/content/dk/om_statens_arkiver/organisation/landsarkiverne/landsarkivet_for_sjalland_lolland-falster_og_bornholm

Parkering: Der skal betales parkeringsafgift omkrig Landsarkivet, derfor kan det være en god idé at finde en parkeringsplads i en af sidegaderne.

Tog/bus: Dem som ønsker denne transportform, mødes på Hillerød station lidt i 9 om morgene. Således at man kan nå toget kl. 09.02 mod København. (der er nok nogen som har styr på hvor der skal skiftes til bus)

Tidspunkt for besøg på Landsarkivet:
Alle dage vil jeg være tilstede på Landsarkivet i mellem kl. 09.00 og kl. 14.00.

onsdag 11. februar 2009
tirsdag 3 marts 2009
torsdag 2 april 2009

Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig disse dage. Man møder bare op på Landsarkivet

Politiets mandtaller og registerblade i København



Fra 1816 til 1923 registrerede det københavnske politi 2 gange årligt - i maj og november - alle byens beboere, der var over 10 år.
Mandtalsskemaerne fra 1816 til 1869 er kasseret af politiet med undtagelse af skemaer fra maj 1866 og november 1868 fra henholdsvis politikreds 2 og 3.
Også skemaerne fra perioden 1900 til 1923 er kasseret, dog først efter at være filmet af mormonerne..
Skemaerne fra perioden 1869 - 1899 samt den lille rest fra 1866 og 1868 er kun til rådighed på mikrofilm.
For at finde de pågældende personer skal man for perioden 1869-1881 vide, hvilken politikreds de boede i.
For hvert politikreds er de atter ordnet alfabetisk efter gadenavne.
Politikredsene finder men i Kraks Vejviser, som også er til rådighed på Stadsarkivet.

Mandtallet fra 1881 - 1899 er ordnet alfabetiske efter dee gadenavne, der gjalt i 1940, erne.

Politiets rgisterblade
Arkivet omfatter personer over 14 år, der i perioden 1890 - 1923 har boet eller en tid opholdt sig i Københavns kommune, bortset fra Nyboder. Og som fortsat bor i København i 1923. Personer der er døde i perioden, er ikke med i registerbladene.
Gifte kvinder er ført på mandens register.

Registerbladene indeholder oplysninger om navn, fødselsdato og -sted, adresse samt navn og alder/fødselsdato for børn mellem 10 og 14 år.

Politiets dødeblade
Da folkeregisteret 1924 overtog registeringen af flytninger til og fra kommunen, blev registerbladene over døde før 1. maj 1923 sammen med andre dele af Københavns Politis arkiver afleveret til LAK, hvor man kan finde de originale kartotekskort.

En database over disse dødeblade findes her.