Hvis du leder efter aner i København, så er der på
Københavns Stadsarkiv gode muligheder og god hjælp at hente for at finde disse aner.
Størstedelen af Københavns Stadsarkivs samlinger stammer fa Københavns Kommunes forvaltning og instiututioner. Arkivet modtager også arkivalier fra private personer, firmaer og foreninger med tilknytning til København.
De ældeste af de arkivalier, der opbevares i Stadsarkivet, er fra slutningen af 1200-taller. Hovedparten stammer dog fra tiden efter Københavns brand i 1728.
De meste efterspurte samliger er tilgængelige på stadsarkivet på Københavns Rådhus, resten befinder sig på fjernarkiv, men kan bestilles.
På det sociale område er der tale om et meget omfattende arkiv. Det anbefales at bruge det stikordsregister til sager i Magistratens 3. afdeling, som dækker perioden indtil 1933.
Her er en lille liste over hvad der er tilgængelig på Stadsarkivet, men det er ikke en slutliste, der findes meget mere.
AbonormeHer er det blinde, døvstummer og åndsvage der er tale om. Der findes en særlig almisseprotokol for disse, som dækker perioden 1883 - 1904, men herudover findes der også andre arkiver vedr. disse personer
AlderdomsforsøgelseFor perioden 1891 - ?, kun register og kort med enkelte oplysninger om de pågældende. Selve ansøgningssekmaeren er ifølge arkivet blevet kasseret.
Almindeligt hospital lemmerAlmindeligt hospital var både sygehus, alderdoms/plejehjem og skole for børn.
Der er protokoller for patienter (syge) og for lemmer (gamle), og der er navneregister til lemmerne, men ikke til patienerne.
Herudover er der et seddelarkiv over døde patienter 1852 - 1863 og et meget omfattende arkiv om hospitalets drift
Begravelsesprtokoller i KøbenhavnBegravelsesprotokollerne i København er fælles for mænd og kvinder og dækker perioden 1805 og fremefter. Navneregisterne er dog delt op i mænd og kvinder.
Bemærk at for perioden 1805-1955/56 findes børn under 12 år ikke i registerene, selvom de er indført i begravelsesprotokollerne. Da begravelserne er indført nogenlunde kronologisk, er det vigtigt at vide, hvornår barnet evt. er blevet begravet, så kan man forsøge at finde barnet i selve begravelsesprotokollen.
Herud over findes der særlige begravelsesarkiver vedr. begravelser fra Almindeligt Hospital og fra Skt. Johannes Stiftelsen
Bidrag vedr. ægte og uægte børnUægte børn fra 1888 og for ægte børn fra 1910. Også andre arkiver indeholder oplysninger om alimentationssager (bidragssager). Se blandet andt i A- og C-protokollerne
Borgelige vielserI 1851 blev det muligt at indgå borgerligt ægteskab. De viede par er opført med navn, fødested, fødselsdato, stilling, trosretning, om de har været gift før ( fra 1881) og bopæl (fra 1887). Forlovernes bopæl og stillinger /1851-1886), forældrenes navne, stillinge og bopæl (1896-1923)
Borgerskaber og næringsbreveSelvstændige næringsdrivende. I reglen med fødested. Fra ca. 1800 tillige med fødselsdato. Der kan være bevaret ansøgning med læge- og vandelsattester. Kvinder kunne ikke erhverve borgerskab, men kunne som enke få lov til at bruge mandens borgerskab mod at ansætte en mestersvend til at passe virksomheden
Børn i pleje fra 1799Så længe børnene boede hos deres egne forældre, er de registeret under forældernes navn.
Blev de anbragt i plejefamilier, blev de registeret på deres eget navn og fik deres eget almissenummer. Fra 1833 - 1870 er de indført i særlige protokoller.
Efter konfirmationen kan børnene i tjeneste eller lære og blev slettet af plejeprotokollerne. Det medførte ikke, at de udgik af fattigvæsenets tilsyn. Dette tilsyn fortsatte til de var fyldt 18 år eller blev gift.
Efter konfirmationen blev de indført i protokoller over konfirmerede piger/drenge (1814-1916/18 eller protokoller vedr. tilsynspiger/tilsynsdrenge ( 1906/108 - 1933).
Indtil omkring 1870 kan plejebørn og findes i protokollerne for fast almisse.
Handicappede børn, (blinde, døvstummer og åndsvage) blev indført i særlige protokoller.
Herudover findes der arkiver over tilbud om plejesteder (1917-1933), forespørgelser fra plejestiftelsen, det vil sige Fødselsstiftelsen (1883-1896), ansøgning om plejetilladelser (1924-1933).
Der findes også et særligt sogneregister (1875 - 1925) over plejebørn på landet.
Fattighjælp og almisseIfølge fattigforordningen af 1799 blev allem der var fundet værdig til at modtage fast fattighjælp, overført i fattigvæsnets hovedmandtalsprotokoller eller - fra 1855 - i almisseprotokollerne
Den faste fattighjælp bestod som regel af hjælp til mad og husleje eller anbringelse som fattiglem i arbejdshus, på Sct. Hans, Ladegården eller Almindelig Hospital.
Protokollerne er opdelt i 3 tidsperioder og omfatter børn og voskne, der modtog fast hjælp fra fattigvæsnet
-mandtalsprotokol 1799-1816 /seddelregister i læsesalen
- mandtalsprotokol 1816 - 1854/ med tilhørende register i separate bøger. Det er muligt at slå op både på for- og efternavne. Foruden navn er for kvinder også anført deres ægteskabelige stilling. Var børnene plejebørn var dette også anført
- almisseprotokoller 1855 - 1915/ med tilhørende register i separate bøger. Personerne er anført med navn, ægteskabelige stilling, antal børn, og for mandens vedkommende evt. arbejde.
For plejebørn er det ofte angivet, om de var i pleje på land eller by.
- ugentlig fattighjælp 1881 - 1928
- almisseprotokoller for abnorme / 1883 - 1904 det vil sige døvstumme, blinde og åndsvage
Fra 1881 kand er også søges i fattigvæsnets hovedregistrant, som er et fælles personregister for alle fattigvæsnets protokoller.
Den understøttede er opført med navn, fødselsdato, fødested, erhverv for mænd, og ægteskabelig stilling for kviner.
Her kan man også være heldig at finde mænd, som er pålagt at betale alimentationsbidrag til kvinder bosat i Københavns Kommune.
Man skal her være opmærksom på at de understøttede kun optræde én gang i hovedregistranten, det vil sige på det tidspunkt, hvor de første gang kom i kontakt med fattigvæsnet.
Christians fængselChristianshavns fængsel omfatter:
Børnehuset på Christianshavn (1662 - 1790), Tugt-, Rasp-, og forbedringshuset (1790 - 1870), og Kvindefængslet på Christianshavn (1870 - 1928)
